Historie

Historie

ComputerCaféen® er Danmarks ældste cafe.

ComputerCaféen i Slagelse så første gang dagens lys i efterårsferien 1996. Forud var gået et halvt års forberedelse, indtil de rette lokaler i Absalonsgade blev fundet. Et godt samarbejde med Danmarks første computercafe i København, gjorde at vi kom rigtigt godt fra start. Undervejs er caféen blevet løbende udvidet og opgraderet, så den idag tæller 26 toptrimmede pc´er. Med egne specielt fremstillede computerborde og tilhørende Rabami 820 stole i comfortstof, er du sikret en god oplevelse i behagelige omgivelser.

August 2002 foretog vi den helt store tur og flyttede til det nyopførte kontorhus Perron 1 på selve Slagelse Station. I samme lokaler fik vi samtidig muligheden for etablering af IT- Kursus og konference centret "DotPlaza"

Oktober 2006 rundede Computercafeen det første skarpe hjørne med de 10 år, som den førende cafe på Vestsjælland. I den forbindelse omlagde vi hele vores serverpark, opgraderede Smartlaunch til 4.1 - og fik skiftet alle maskinerne ud til Dell Dimension med løbende servicekontrakt.

Januar 2009 erklærede vi Computercafeen for rygefrit område og nedlagde derfor samtidigt vores rygerrum. Samtidigt blev priserne på varerne korrigeret en smule og et nyt "SuperUser" tilbud blev indført på opfordring.

Oktober 2010 Computercafeen er nu på nye hænder. Lokalerne på Perron 1 er fraflyttet, og dørene er åbnet i Løvegade 6 C.

En speciel tak skal rettes til caféens adskillige trofaste gæster i alle aldre, for deres hjælpsomhed og kammeratlige måde at være på. Til de helt unges forældre, skal lyde en speciel tak for tilliden I udviser os, ved at lade jeres "poder" hygge sig hernede på tryg vis.